Finance Accountant

Financial accountant hos Cecilie Bahnsen - International couture og ready-to-wear brand.

Vil du med på en spændende vækstrejse i et internationalt miljø og være en del af et kompetent team med store ambitioner? Cecilie Bahnsen søger en dedikeret og kvalitets bevidst fuldtids finansmedarbejder, som vil være med til at udvikle vores økonomifunktion, som brænder for at give vores kollegaer den bedste support, og som besidder en positiv og proaktiv tilgang til sit arbejde.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, som du selv kan være med til at præge. Ligeledes får du en stor grad af selvstændighed, medindflydelse samt rigtig gode muligheder for faglig og personlig udvikling i rollen. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og bliver en del af en hurtig voksende virksomhed og en del af en økonomifunktion på i alt tre medarbejdere.

Arbejdsopgaver:

Med reference til finansdirektøren, vil dine primære arbejdsopgaver bl.a. være: 

  • Månedsafslutning
  • Kreditor og debitorstyring
  • Faktura betaling
  • Afstemning af finansbogholderi
  • Indberetning af moms og afgifter
  • Proces optimering
  • Diverse øvrige regnskabsmæssige opgaver, inkl. besvarelse af vores fælles mailbokse

Dine kompetencer:

Vi søger en profil, som har et stort servicegen, er imødekommende, udadvendt, nysgerrig og opsøgende. Du arbejder struktureret og selvstændigt men nyder også at være en del af et team, som arbejder for fælles mål. Det ligger naturligt for dig at bidrage til vidensdeling og sparring med dine kolleger samt byde ind med forslag til forbedring af processer. Du er frisk på nye teknologier og finder løsninger, når du støder på udfordringer. Som person er du positiv, besidder et stort drive og gode samarbejdsevner.  

Vi værdsætter erhvervserfaring højere end uddannelse, og den ideelle kandidat har mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling.  Du kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk, og vægter punktlighed og kvalitet højt. Vi anvender BC 365 som økonomisystem og erfaring hermed er en fordel sammen med erfaring med brug af MS Office.

Ansøgning:   

Send dit CV samt ansøgning til Finansdirektør Semiha Andersen 

sa@ceciliebahnsen.com 

Ansøg gerne allerede i dag – vi indkalder løbende kandidater.

Har du spørgsmål angående jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Semiha via ovenstående mail eller på telefon: +45 29741688.

Vi ser frem til at høre fra dig.
 

Cecilie Bahnsen, founded in 2015, is a luxury-clothing label based in Copenhagen with a stockiest list counting 125 of the finest doors worldwide. Drawing on a rich culture of design, the collections combine couture craftsmanship with sculptural silhouettes, reinterpreted for a contemporary audience. Each garment is manufactured in Europe and handmade with traditional techniques, intricate detailing, and uniquely designed fabrics to present a timeless expression of modern femininity.